Vi gi´r en kop kaffe i Klokketårnet søndag d. 4. maj 2014.
Sidste år var d. 4. maj en festdag i hele Faaborg by og kommune, hvor
Klokketårnet blev taget i brug efter næsten 2 års restaurering.
Foreningen ”Klokketårnets venner” og Faaborg Menighedsråd vedtog
dengang, at man gerne ville markere datoen d. 4. maj i årene fremover
som ”Klokketårnets dag”.
I år sker det på følgende måde:
Der bliver flaget fra Klokketårnet, som er åbent fra kl. 10.00 – 16.00.
Der er fri adgang i Tårnet for alle med gratis kaffe til de voksne, og
forfriskninger til børnene.
Der er miniforedrag om Klokketårnets historie og restaurering af ca. et
kvarters varighed hver hele time fra kl. 10 – 15.
Kl. 10.00 : Einar Fog-Nielsen
Kl. 11.00 : Einar Fog-Nielsen
Kl. 12.00 : AnneLise Poulsen
Kl. 13.00 : AnneLise Poulsen
Kl. 14.00 : Erik Buch
Kl. 15.00 : Erik Buch
Kl. 15.30 : Vinderne af børnequizzen udtrækkes.
Byens børn opfordres til at komme og lave en tegning eller flere af
Klokketårnet, og disse tegninger bliver udstillet i forhallen i uge 26, når
Tårnet åbner for turistsæsonen d. 23 juni. Der er også en quiz for børn
med præmier.
Organisten spiller en lille koncert fra klokkespillet kl. 11.30.
På glædeligt gensyn i byens vartegn Klokketårnet søndag d. 4. maj 2014
”Klokketårnets venner” og Menighedsrådet.